Henri Matisse var en central del af modernismen, men han var ikke alene om at skubbe modernismen i gang. Modernismen opstod gradvist i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet gennem flere kunstnere og retninger. Matisse var en vigtig drivkraft, især gennem fauvismen, som var en af de første tydelige modernistiske bevægelser.
Før modernismen var kunst i Europa i høj grad styret af akademiske regler. Målet var realistisk gengivelse, korrekt perspektiv og genkendelige motiver. Kunst skulle forestille verden på en troværdig måde. Derfor var tekniske evner til fotorealistisk gengivelse vægtet højt. Måske på bekostning af kreativitet og leg. Og det var netop det, de nye strømme gjorde op med.
Fauvismen – det vilde dyr
Navnet fauvisme kommer af det franske ord fauves, som betyder vildt dyr. Sandsynligvis en afspejling af, hvordan man i tiden anså den banebrydende, eksperimenterende og nærmest legende brug af farver. Altså som noget primitivt og ustyrligt. Fauvismen er en del af modernismen. Mere præcist er fauvismen en af de første tydelige modernistiske retninger i malerkunsten. Den opstår omkring 1905 og viser i praksis det brud, som modernismen repræsenterer.
Man kan bedst beskrive fauvismen som en konkret manifestation af modernismen.
Fauvismens plads i modernismen
Modernisme er et bredt begreb, der dækker mange forskellige retninger fra ca. 1880 til midten af 1900-tallet. Fauvismen er en af de første af disse retninger. Den viser nogle af modernismens centrale principper:
- Farven bruges frit, ikke for at gengive virkeligheden korrekt
- Formen forenkles
- Billedet understreger sin egen flade
- Kunstnerens oplevelse bliver vigtigere end realistisk gengivelse
Hos Henri Matisse kan en himmel være grøn eller et ansigt rødt. Ikke fordi det ser sådan ud, men fordi det fungerer i billedet, og fordi farven skal udtrykke en stemning. Det er et klart brud med tidligere former for kunst, hvor brug af farver nødvendigvis måtte stemme overens med virkeligheden.
Fauvismen som et tidligt skridt i modernismen
Man kan se modernismen som en proces, hvor maleriet gradvist løsriver sig fra naturalisme:
- Impressionismen løsner gengivelsen af lys og farve
- Fauvismen frigør farven endnu mere
- Kubismen opløser formen (Pablo Picasso, Georges Braque)
- Abstrakt kunst fjerner det realistiske og genkendelige helt (Wassily Kandinsky)
Fauvismen er derfor et vigtigt mellemtrin. Den viser, at maleriet ikke længere behøver at være bundet til virkelighedens farver.
Hvorfor er fauvismen vigtig for modernisme?
Fauvismen varer kun få år (ca. 1905–1908), men dens betydning er stor. Bevægelsen gør det legitimt at bruge billedets elementer frit, hvorved den åbner for senere modernistiske retninger.
Med andre ord – modernisme er den overordnede bevægelse, mens fauvisme er en af de første klare former, hvor modernismens principper bliver synlige.
Matisses rolle og betydning
Matisse var vigtig, fordi han gjorde farve og form mere selvstændige. I stedet for at bruge farver til at efterligne virkeligheden, brugte han dem til at skabe struktur og udtryk. Hans maleri Woman with a Hat (1905) viser tydeligt, hvordan hans fantasifulde, ikke-naturtro brug af farver fremkalder stemning i kvindens ansigt. Sammen med kunstnere som André Derain skabte han fauvismen, som brød med naturalistisk gengivelse.
Matisse var ikke alene om at forme modernismen, men han var blandt de første, der tydeligt viste, at maleri ikke behøvede at efterligne naturen. På den måde var han en nøglefigur i overgangen.
Henri Matisses cut-outs og collager, som ses på moderne Matisse plakater, er en videreførelse af hans modernistiske projekt, ikke et brud med det. De viser i en koncentreret form de samme spørgsmål, som modernismen arbejdede med: forholdet mellem farve, form og billedets flade.
Hans gouaches découpées opstår især fra 1940’erne og frem, efter at han ikke længere kunne male på samme måde. Han malede papir med gouache, klippede former ud og arrangerede dem direkte på en flade.
Modernismens øvrige centrale kunstnere
Modernismen bestod af flere retninger og kunstnere, bl.a.:
- Paul Cézanne – vigtig for overgangen fra impressionisme til modernisme. Hans arbejde påvirkede kubismen.
- Pablo Picasso – udviklede kubismen sammen med Georges Braque.
- Wassily Kandinsky – blandt de første til at arbejde med abstrakt maleri.
- Marcel Duchamp – udfordrede idéen om, hvad kunst overhovedet er.
- Piet Mondrian – udviklede abstrakt, geometrisk maleri.
Disse kunstnere arbejdede forskelligt, men fælles var et brud med traditionel gengivelse.
Sådan adskiller modernismen sig fra efterfølgende retninger
Senere retninger, især postmodernismen fra ca. 1960’erne, gik videre og begyndte at stille spørgsmål ved modernismens idé om fremskridt og originalitet. Kunstnere som Andy Warhol brugte masseproducerede billeder og arbejdede med gentagelse og ironi.
Hvor modernismen stadig søgte nye grundformer og et fundament for kunsten, accepterede postmodernismen, at kunst kunne være sammensat af citater, referencer og eksisterende billeder.
Matisses historiske betydning
Matisse var altså ikke modernismens grundlægger, men han var en af dens vigtigste tidlige figurer. Han var blandt dem, der tydeligt viste, at farve og form kunne frigøres fra naturalistisk gengivelse. Sammen med Cézanne og Picasso var han en af de kunstnere, der gjorde modernismen til en dominerende retning i det 20. århundrede.
